www.rum46.dk
VÆRKER DER GØR ONDT: What I am Told About the Past
22 Sep, 2022 -
23 Okt, 2022
Lise Harlev
udstilling

Klik på billedet og se flere billeder
VÆRKER DER GØR ONDT:  What I am Told About the Past  22. september - 23. oktober
 

Historien, forstået som en del af den menneskelige erfaring, er ældre end det skrevne ord. Det er øjeblikket, hvor historien objektiviseres, gøres til kendsgerninger, som senere bekræftes og genbekræftes med hver ny fortælling, som skaber historien. Vores oplevelse af et bestemt rum, sted, topos er uadskillelig fra vores viden om dets fortid. Men på trods af sondringen mellem kategorier som rum og tid er disse sammenflettede; rummet er ikke statisk, og tiden ikke lineær. 'Her' er uadskillelig fra 'nu', og dets fortid og fremtid er udefinerbare.

Værkserien What I am Told About the Past blev oprindeligt skabt til Galerija Miroslav Kraljevic, Zagreb, i 2011 og præsenteres nu som en del af rum46's udstillingsprogram kaldet Værker der gør ondt. Programmet er inddelt i tre forskellige temaer: grænser, sprog og historie. Lise Harlevs udstilling hører under sidstnævnte tema.

rum46 har planlagt en række foredrag, læsegrupper og workshops, så følg med på facebook og instagram for flere informationer.
 

Om Lise Harlev:
Lise Harlev (f. 1973) er en dansk billedkunstner bosat i Berlin. Hun har i mange år arbejdet med forholdet mellem tekst og billede, ofte med henvisning til æstetikken fra offentlige skilde og andre informationsbærere. Harlev har udstillet hyppigt i Danmark og internationalt, senest på Le Bicolore, Paris, kunstcentrum nona, Mechelen og EMST - National Museum of Contemporary Art, Athen. 

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond og Statens Værksteder for Kunst.

 

Fernisering d. 22. september
Kom til åbning d. 22. september kl. 16.30-19.00, hvor Lise Harlev vil præsentere sine værker og tankerne bag. Traditionen tro vil der ved åbningen også være en netværksmiddag lavet af vores egen Jeanett, hvor alle er velkomne.

Udstillingsperiode: 22. september - 23. oktober

  

Åbningstider: 

Onsdag - torsdag: 13-17
Fredag: 14-17

Lørdag - søndag: 13-16

  /VÆRKER DER GØR ONDT ER STØTTET AF /
Statens Kunstfond
@kunstfond #statenskunstfond | #kunstfonden | #danishartsfoundation
Aarhus Kommune
#Aarhuskommune #Kulturudviklingspuljen
Salling Fondene
@Salling 
  

rum46 er støttet af:

                                              





RELEVANTE LINKS



Room for Improved Futures
Link til rum46's 2-årige samarbejdsprojekt 2018-2019
https://improvedfutures.wixsite.com/rum46